 |
|
 |
|
|
|
|
|
Søndag den 28. Sep 2008 - Nyheder fra CuoreSportivo.dk
|
|
|
|

Nu tyder meget på, at Lamborghinis overraskelse på Paris Motor Show er intet mindre end en fire-dørs sedan, ved navn Urus. Det er branchemagasinet Automotive News som nu kan berette, at Aston Martin Rapide og Porsche Panamera højst sandsynligt får skarp konkurrence fra en noget uventet kant.
Under betegnelsen “Det er ikke bare en ny Lamborghini, det er en hel ny verden” vil italienerne nemlig fremvise en fire-dørs luksus-sedan med plads til fire eller sågar fem personer, når messen i Paris åbner om kort tid. Dermed skydes tidligere rygter om, at der var tale om en ny letvægtsmodel, til jorden. Interne kilder vil samtidig vide, at navnet på über-sedanen bliver Urus, som også var navnet på en stor tyrerace fra Europa, der uddøde i 1627.
Urus får frontmotor, firehjulstræk og skal med al sandsynlighed bygges over platformen fra koncern-broderen Audi A8. Overraskende er det også, at maskineriet under kølerhjelmen ikke bliver nogle af de eksisterende V10- eller V12'ere fra Lambo, men i stedet en mindre Audi-baseret blok med dobbeltturbo og direkte indsprøjtning. De seneste bulletiner går på at produktionen skydes i gang allerede i 2009.
CuoreSportivo.dk
|
|
|
 |
|
 |
| |
|