 |
|
 |
|
|
|
|
|
Mandag den 10. Nov 2008 - Nyheder fra CuoreSportivo.dk
|
|
|
|

Estoque konceptet der blev præsenteret på det nylige Paris Motor Show, har måske taget en del af opmærksomheden fra Lamborghini’s aldrende Murcielago. Men spionfotografernes friske billeder af en testbil på Nürburgring har fornyet interessen for Lamborghinis flagskib. Mens der stadig forventes en "SV" model af Murcielago, er bilen på billederne højst sandsynlig en testbil, der forventes at være forstadiet til Lamborghini Murcielagos afløser.
Nu hvor Ferrari, McLaren, Aston Martin, Pagani og Mercedes AMG alle arbejder på nye udgaver af deres superbiler, kan Lamborghini naturligvis ikke tillade sig at falde bagud i kapløbet. Selvom denne Murcielago karosse blot kunne være til test af transmission, lader det til at bilen har en smule bredere sporvidde som det ses på skærmene der er udvidet en smule. Endvidere er der monteret RoaDyn måleinstrumenter på hjulene til at logge de kræfter og moment der overføres til hjulene ved forskellige hastigheder. De indsamlede data kan hjælpe ingeniørerne med at fintune bilens firhjulstræk og affjedring til den optimale kombination af greb og øvrige karakteristika.
Der er spekulationer om at Murcielago-afløseren vil få navnet Jota, som tidligere har været brugt til et Miura-baseret koncept fra 1970. Hvis rygterne taler sandt, vil den nye Lamborghini være baseret på en aluminiums-spaceframe i stedet for den nuværende stål-rørramme for at lette vægten. Selve designet vil uden tvivl være inspireret af Reventon og de fleste paneler vil være lavet af kulfiber. Tag og døre vil sikkert blive udført aluminium. Motoren vil fortsat være centerplaceet, og kunne være en opdateret 6.5-liters V12 med direkte benzininsprøjtning og en ydelse på op imod 700hk leveret til alle 4 hjul.
Lamborghini har endnu ikke fremsat nogle officielle kommentarer omkring præsentationen af Murcielagos afløser, men den forventes på gaden i 2010.
CuoreSportivo.dk
|
|
|
 |
|
 |
| |
|