Der blev indkøbt et stk. firser-tidstypisk Alfetta i enestående stand. Her ses den glade ejer bag rattet.

For nogen tid siden modtog jeg så et link til bilbasen.dk. Her var en rød Alfa Romeo Alfetta 2.0 fra midtfirserne sat til salg til en ganske fornuftig pris, og jeg kunne ligesom fornemme på den unge mand, at der denne gang – i modsætning til så mange andre gange – var en mere konkret klang i kommunikationen, som antydede, at dette kunne blive et projekt med potentiale til at træde fra hypotesernes til realiteternes verden.

Jeg er ikke ligefrem nogen kapacitet, hvad ældre Alfaer angår, selvom jeg da godt ved, hvad transaksel er, hvad en 105- og en 916-platform er osv. Men alligevel kunne jeg godt se, at dette lignede et fint tilbud, hvis altså bilen var lige så fin i virkeligheden, som der blev lagt op til i annoncen.

Alfattaen ser faktisk ret cool ud forfra.

Der er håb forude
Efter nogle ganske få dage blev jeg ringet op af bilens kommende ejer, som entusiastisk berettede, at han lige havde talt med sælger, der bl.a. kunne fortælle, at bilen stod i Skjern og ikke på Sjælland som antydet i annoncen. Der var med andre ord tale om en sjælden og kærkommen undtagelse i den ellers næsten ufravigelige lovmæssighed, der siger, at fede Alfaer, man er interesseret i, altid står på Sjælland. Skulle man derimod (hypotetisk naturligvis) være på udkig efter ”snusfornuftige” tyske og japanske transportmidler, skulle man nærmest bare række hånden ud af vinduet her i Jylland, og der ville være masser af bud, overalt.

Faktisk kunne man udlede følgende tese:

Den grad, i hvilken et køretøj er interessant for en, er direkte proportionel med den geografiske afstand, der er fra ens bopæl til samme køretøj.

Besætningen sammensættes
Nå, nok om det. Der blev hurtigt stablet en fremvisningsaftale på benene, og besætningen af frivillige bilentusiaster blev ligeledes ganske hurtigt sammensat. Planen var, at Ølholm, Jesper (Gnavpot på CS) og undertegnede skulle lette anker i Gnavpots Kappa (undskyld skonnert-metaforen, Jesper) ledsaget af Kim (K.I.M. på CS), hvis og såfremt sidstnævnte havde tid og lyst til at deltage og bidrage som den eneste rigtig bilteknisk velfunderede deltager i ekspeditionen. Et positivt PM-svar fra Kim senere var det hele på plads.

Et sidste pre-flight-tjek.

Teamets tekniske ekspert afhentes.

Der hilses naturligvis på modkørende Alfaer.

Løbet gives frit
Således forlod Ølholm og jeg pitten i Århus ved middagstid og tog langsiden ud til Kim, som bor et lille stykke fra byen. Bevæbnet med kaffe, cola og andre fornødenheder gik næste stint til Skjern. Vi argumenterede for, at det ville være en god ide at skifte til Kims 155 Q4, men det mente Kim ikke... noget med salt og manglende rustbeskyttelse. Eftersom jeg mente, at Kim burde prøve at køre en rigtig bil, overlod jeg rattet til ham og degraderede mig selv til bagsædepassager og kaffeskænker. Minsandten om ikke en 156 også er en fantastisk bil fra bagsædeperspektivet!

Alfettaen bliver undersøgt grundigt af en bilkyndig person samt en potentiel køber.

Over målstregen i Skjern
I en fuldblodsracer tilbagelægges afstanden mellem Århus og Skjern ganske kvikt, og kun lyden af den opvakte og sprøde TS-motor forhindrede mig i at falde i søvn til den stadige ordstrøm fra de to utroligt kloge Alfa-hoveder foran i bilen. Vi ankom midt på eftermiddagen i en blanding af høj sol og kraftigt snefald. Holdet bemægtigede sig hurtigt det ganske overskuelige showroom, og den nydelige Alfetta sprang med det samme i øjnene med sin pæne røde lak, sin store bagdel, de tidstypiske træk og ikke mindst sit funky interiør. Navnlig instrumentbræt og loft er i denne model noget helt særligt, hvis man er til det lidt personlige, tidstypiske og specielle – som jeg i høj grad er.

Bilen blev snart startet, bakket ud og gjort klar til en prøvetur. Da vi satte ud på prøveturen – sjovt nok igen med undertegnede på bagsædet – viste det sig temmelig svært at få mulighed for at give den lidt gas grundet en ret tæt eftermiddagstrafik i Skjern... Kim og jeg bemærkede en lidt forbeholden potentiel køber bag rattet til trods for, at bilen gik fint. Jo, der var noget med 2. gear og syncromesh (angiveligt), men det skulle være ganske normalt for denne type bil. Som nogle af læserne jo nok ved, så lyder sådan en 2.0 liters nordmotor rigtig godt.

Undersøgelsen påbegyndes
Tilbage på værktstedet fik vi hurtigt hevet bilen op på en lift, og den blev nøje inspiceret. Grundigheden til trods blev der stort set ikke fundet noget som helst, man kunne sætte en finger på. Stadig klappede vor potentielle køber ikke overstadigt i hænderne, og resultatet af dagens tur var i al sin enkelhed, at vi drog til Århus uden Alfetta i første omgang. Der skulle tænkes over tingene.

Hjemturen forløb i sagens natur problemfrit – man kører vel Alfa. Snart havde vi sat Kim af, og efter en hurtig inspektion af hans imponerende flotte Q4 sluttede turen i undertegnedes indkørsel. Endnu en gang var raceren i mål uden antydningen af problemer eller brok.

Alt bliver undersøgt til mindste detalje.

Indkørslen flyder over med italienerbiler.

Sejt interiør.

Rariteten en realitet
For at gøre en allerede lang historie en smule kortere endte det med, at jeg to dage senere modtog en SMS om, at Alfettaen var blevet købt og ville blive hentet næste dag – angiveligt hjemtransporteret som et led i en yderst sjælden og højst spektakulær Sud/Alfetta-kortege.

Der var således allerede om fredagen fremvisning i min indkørsel, hvor Gnavpot var troppet op sammen med en af mine andre 156-kørende venner. Der blev delt rundhåndet ud af køreture, og pøblen var behørigt begejstret, til trods for at de jo alle er godt vant.

Under alle omstændigheder skal her lyde et 'hats off' og et tillykke til Troels for sit indkøb. Endnu en gang viser han, at han sin beskedne alder til trods har mod og stil til at stå ved sine holdninger og gøre planer til virkelighed. Og tak til Kim for at bruge tid og energi på at deltage i, hvad der bestemt var en hyggelig tur... og en tur, der viste sig ikke at være forgæves.

Der er flere billeder fra hele turen i mit træfgalleri på www.lennart.dk/traef

Gnavpot og Ølle gør klar til prøvetur.

Sejt loft.